Janus Bendix er 75 år og med på tirsdagsholdet.
Han er fra København, uddannet fra Skårup Seminarium og har været med kun et par år. Min kone Hys blev i sin tid headhuntet til bestyrelsen, fortæller han. Og så for to år siden var man ved at finde ud af hvem der kunne sejle med Fyn Rundt, og det var der problemer med, fordi besætningen så sjældent kunne.
Så siger min kone ved du hvad, du melder dig ind i Carla, og så er du med på holdet. Jeg har sejlet i 40 år, så det var jo nærliggende.

Jeg tager mig af nærmest alt forefaldende på Carla, men mest af slibning, maling, og så lidt tovværksarbejde. Søren er jo god til det hele, men en gang imellem er der nogen fortøjninger og småting at tage sig af. Jeg kan splejse, og jeg kan de dér ting. Men det er Søren der er super til det hele.

Så jeg har ikke nogen specialer som der er brug for nede på Carla. Der er jo maskinfolk der er rigtig kloge på dét, og så er der snedkere til træarbejdet, så jeg går ikke og finder på ret meget selv.

Men jeg var med på Fyn Rundt i ´23, og så sagde jeg at jeg gerne ville være hovmester, så jeg sørgede for – ikke alene, men jeg sørgede for at der var det vi skulle bruge, kaffe og mælk – og øl. Jeg var også med året før, og da var det lidt tilfældigt, men vi fik da noget at spise, ikke noget problem.
Men jeg sagde jeg skal nok være den der er tovholder på det, og så snakkede vi om hvad vi manglede og hvem der alligevel skulle i byen. Så jeg stod ikke i opvasken, det deltes vi om og tog selvfølgelig vores eget.

På sundturene er jeg den der sørger for at der er hvad der skal være. Så kan de spørge mig, hvis de skal i byen. og kan de så ikke lige tage to colaer eller hvad det nu er med.

 

 

Øjvin

Øjvin

Øivind kommer fra Thurø – og Norge før han...

Bjarne

Bjarne

Et medlem er Bjarne Møldrup:   Jeg er oprindelig...

Keld

Keld

Et andet medlem er Keld Madsen: Keld er 80 år....

Søren

Søren

Og så er der Søren: Søren er 78 og uddannet...

På vej

På vej

Følg med her. Hele Tirsdagsholdet er på vej!