Og så er der Søren:

Søren er 78 og uddannet guldsmed. ”Så jeg har da lidt håndværk med, og det har jeg udnyttet hvor jeg kan”, siger han. ”Sådan noget som tovværk er jeg god til, Jeg har fx stort set lavet skibets nye rig sammen med Bjarne. Den er lavet ligesom i gamle dage, sådan som det var fra da Jan var rigger. Jeg kom med på Tirsdagsholdet næsten fra starten af. Jeg tror kun de havde haft Carla et år, så kom Flemming Frederiksen og sagde hey, det her er lige noget for dig. Vi skal bare lige bruge en vinter og så 130.000 kroner, så er vi ude og sejle. Jeg havde ellers sagt til mig selv at sådan noget gammelt lort gider jeg ikke ha med at gøre, men så røg jeg alligevel med”.

Det har da været hyggeligt nok, men det har taget sin tid at komme så langt som vi er nu. Og så har der hele tiden manglet penge. Nu er der kommet mere struktur, både på arbejdet og pengene. Det vi kan lave selv, malerarbejde, småting, montagearbejde, det laver vi selv. Det store, ny stævn, mast, bom, bund- maling og sådan noget, det foregår på Ring-Andersens værft og kun dér.

I starten lå hun jo der med presenninger over, og det var fugtigt og det var koldt og det var ulækkert. Så jeg tog initiativ til at få fat i nogle billige presenninger jeg fandt i Stege, og vi fik bygget stativer til at få inddækket hele skibet. Det tog en uge, hvor vi var en fire-fem-seks mand der fik det lavet. Det var den bedste investering vi gjorde på det skib, for så kunne vi gå i læ hele vinteren og arbejde på det, og det hele kan sættes op og pilles ned igen”.

Der blev lavet meget biks i starten der ikke duede. Så kom Keld til, og han fik sat standarden op. Der faldt jo tre luger af da hun forliste dér i Samsø Bælt, og dem lavede jeg nye af en vinter derhjemme i noget teaktræ fra den gamle Ærøsund-færge. Men det viste sig jo så at det var ikke rigtigt lavet, for der skulle ha været fjer og not mellem brædderne før de blev limet sammen. Men jeg havde jo bare givet dem en gang skumlim, og det sprækker. Som guldsmed var der mange fiduser i hvordan man laver tingene, men jeg har aldrig mødt så mange fiduser som en skibstømrer eller skibsbygger har med. Det er helt vildt.

Det værste var de der vintre hvor vi gik og frøs ad helvede til nede på båden og ikke rigtig fik lavet noget før vi fik dækket Carla over. Så var det for vådt eller osse var der noget andet. Det var noget skidt. Men ellers har det været hyggeligt, og det her – 2023 – er det første år hvor vi med Fyn Rundt er rigtig ude at sejle. Og den kan jo godt sejle, båden her, for katten da. Vi blev nummer otte i den lille række hvor der var 14 både med. Det var vi meget tilfredse med.

Så jeg hænger på!