Et medlem er Bjarne Møldrup:

  Jeg er oprindelig smed, fortæller Bjarne. Så uddannede jeg mig videre til maskinmester. Sejlede med ØK’s Simba på bl.a. Fjernøsten, og senere med rederiet Torm.

Bjarne har været med på Tirsdagsholdet i 4 år. Jeg var og er med i Caroline S, og på et tidspunkt var der en der fortalte om Carla. Det måtte jeg jo lige kigge på, og da jeg havde kigget var jeg solgt. Det projekt måtte jeg simpelthen deltage i.

Mit felt er det motormæssige, siger Bjarne. Det er Torben og mig der er de primære på motoren og det elektriske. Det har lejlighedsvis været noget af en opgave. F.eks da gearet pludselig viste sig at være defekt og vi måtte pille det ud og renovere det helt fra bunden. Vi måtte vente på reservedele fra USA. Et stort arbejde, men det er dybt tilfredsstillende når det lykkes og man til sidst får sådan noget til igen at virke som det skal.

Bjarne har Yachtskipperbevis, og dermed ret til at være styrmand på fritids- fartøjer i fart på alle have og ret til at føre fritidsfartøjer på op til 24 meter i Østersøen og Nordsøen, omkring de Britiske Øer, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster. (Søfartsstyrelsen).

Jeg elsker at sejle med Carla. At lære hende at kende. Hun sejler simpelthen fantastisk. Man kan mærke bare små ændringer i f.eks sejlføringen fra den ene tur til den anden. Hun ligger godt i søen, bryder bølgerne godt. Et dejligt skib som det er en fornøjelse at arbejde på og med.

Det bedste for mig er og har hele tiden været den samhørighed der er på holdet, siger Bjarne. Den vil jeg fremhæve rigtig meget fremfor enkelte oplevelser. Det er den der bærer igennem, når det en gang imellem ser svært ud. Carla er i den grad en holdindsats !

Bjarne er skipper på Carla og blev ved seneste generalforsamling i april 2023 valgt som formand for Sejlforeningens bestyrelse.

 

janus

janus

Janus Bendix er 75 år og med på tirsdagsholdet....

Øjvin

Øjvin

Øivind kommer fra Thurø – og Norge før han...

Keld

Keld

Et andet medlem er Keld Madsen: Keld er 80 år....

Søren

Søren

Og så er der Søren: Søren er 78 og uddannet...

På vej

På vej

Følg med her. Hele Tirsdagsholdet er på vej!