Historien

Historien

Carla blev bygget i 1922 af den kendte skibsbygmester Jens Pedersen, Ærøskøbing Værft. Han havde i 1917 etableret en byggebedding, og vi må gå ud fra, at også Carla blev bygget på den.
   Carla var specielt bygget til paketfart. En paket var et fragtskib med et bestemt virkeområde og fartplan. Paketterne var derfor i størrelse, lasteevne og fremdrift bygget til den rute, de skulle besejle
   Carla kom således til at tilhøre den store gruppe af småskibe, der kaldtes ”Havets Gråspurve” og i rigt tal krydsede landets indre farvande med transport af varer.
Paketfarten var i sin storhedsperiode en betydningsfuld transportgren, der før de mange broers tid bandt øer, købstæder og hovedstæder sammen. Paketten var en slags havgående fragtbil, der transporterede dagligvarer rundt i Danmark. Maskindele, isenkram, æg, grise og flyttegods blev bragt om bord og sejlet rundt mellem havnene, hvor havneglade godtfolk kunne se varerne blive lastet og losset. Men ikke nok med det. Paketten tog også passagerer med.
   Så der var tale om et absolut nødvendigt transportmiddel, som lige så stille forsvandt ud af billedet for 50-60 år siden.                          

Skibet 

Den rundgattede jagt Carla var et solidt skib, helt igennem bygget af eg og beskrevet som en ”dæksbåd med hjælpeskrue”. Længden var i danske fod 36´6” (11,13m) mellem perpendikulærerne og største bredde 14´6” (4m) på spanternes yderkant. Dybgangen var 6´3” (2m) fuldt lastet. Den var målt til et deplacement af ”ca. 28 engelske vægttons, fuldt lastet”. Motoren var en Vølund maskine på 15 HK , en encylindret 2-takt glødehovedmotor. Brændstoffet var Solarolie (diesel), og den blev startet med håndsving. Topfart under maskinkraft alene var 6 knob ved 500 omdrejninger.
   Carla førte desuden jagtrig, bestående af pælemast, storsejl og stagfok. Der var 2 sæt sejl, et hvidt til sommer, et rødt af kraftigere dug til vinter. Båden var udstyret med et lille, lavt styrehus med døre i hver side. Forude var et mindre folkerum med 2 køjer med ”adgang gennem en nedgangskappe med trapper. Belyst og ventileret ved lysningsglas og ventil, opvarmet ved ildovn”. Der var også en stikkøje i motorrummet, som blev brugt som sejlkøje til skiftevis sommer- og vintersejl. 
   Mellem folkerum og motorrum var et stort lastrum med solide karme af eg og lastluger, der var dækket af sejldug. Mange paketter kunne også forøge lastekapaciteten ved hjælp af ”begærlighedsbrædder,” som forhøjede karmen. Der er tegn på at Carla også havde jern-sceptre forbundet med træ på lønningen til bedre stuvning af dækslast.
Ankergrejet bestod af et 70 kg og et 60 kg anker med henholdsvis 28 favne/52 meter 15 mm kæde og 30meter 12 mm kæde. Ankrene var formentlig hængt på svineryggen og hovedankeret også på kranbjælke.  Der var installeret lænsepumpe på motoren og en separat ”jernpumpe”, håndbetjent, som ifølge tilsynsbogen kunne pejles fra dækket. Motorrummet lå agten for lasten.
   Vi ved ikke om Carla var udstyret med dæksjolle, men det er påfaldende mange af samtidens paketjagter i samme størrelse, som er fotograferet eller afbildet med jolle eller pram liggende på tværs over lastelugen.
   Vi ved at Carla ikke var født med bovspryd, men mange af samtidens jagter var.

 Skipperne

Carlas første skipper og reder var Anders Hansen Andersen af Søby, som i 1922 havde fået paketruten Søby-Svendborg overdraget og derfor bestilte Carla til formålet. Hun blev opkaldt efter Andersens datter, der var 7 år gammel ved stabelafløbningen.
   Anders havde – allerede før Carla blev bestilt – overtaget ruten Søby–Ærøskøbing–Svendborg–København fra faren, den kendte paketskipper Hans Hansen Andersen, som besejlede den med jagten Alma. Familien fortæller at faren havde bekostet bygningen af den stadig eksisterende landing af sten på Jessens Mole over for Krøyers pakhus i Svendborg. Den gjorde det nemmere at losse svin til svineslagteriet i Svendborg, og netop svin og kreaturer fra Ærø var en vigtig del af forretningen.
   Det var netop skibe ført af familien Andersen, der lå ved denne landing: ”Alma”, ”Carla”, Dampskibene ”Freya” og ”Anna”. Alle de andre paketter lå ved Hudes Plads foran Petersen og Sørensen. Og der var mange på den tid, 12 ruter ud og ind af Svendborg.

Lasterne
Anders – med Carla og en eller to mand – sejlede fast en gang om ugen. Lastede i Søby havn om mandagen og sejlede til Svendborg, lossede og rengjorde skibet. Næste dag blev der lastet i Svendborg og sejlet til Søby. Så kunne der altid sejles en ekstra tur eller fri fragt til og fra andre havne.
   Skipper Andersen med Carla var vellidt på havnene i både Søby og Svendborg. Kendt som Anders Skipper i Søby og Skipper Andersen i Svendborg var han åbenbart en skipper med overskud til at være både søbyboere og svendborgensere behjælpelig med småtjenester ”når han nu alligevel skulle derud!”. Utallige tjenester og ærinder har han hjulpet med over årene, siges det.
   Og de sejlede med alt: Øl fra Svendborg Bryghus og returflasker, grise, æg, pakker og stykgods til isenkræmmere, slagteriet, forretninger og værksteder såvel som private kunder, sågar passagerer når vejret var godt, og man kunne sidde på dækket, eller der var plads i ”lugaret”. Det var dog egentlig ulovligt.
   Grisene blev slidsket ombord i Søby og hejset op igen med en trosse om livet bagved forbenene. Man kan forestille sig at processen ikke gik stille for sig. Men det var betingelserne dengang, og det siger vist sig selv at der forestod et stort spulearbejde bagefter, før mere sarte varer kunne lastes ombord.

Carla i fri fragt
I 1934 oplagde Skipper Andersen båden, fordi Øernes Dampskibsselskab overtog ruten. Skipper Anders var i mellemtiden blevet skipper på damperen Freya, der netop af Øernes Dampskibsselskab var sat ind på hans gamle rute. Hustru Karen overtog salonen på Freya ved samme lejlighed.
   Frem til 1944 sejlede Carla i fri fragt rundt i Øhavet og Bælthavet. Under 2. Verdenskrig sejlede den mange fragter med brænde mellem Valdemar Slot og de omkringliggende byer, men også til Nakskov.

Uroligt vand

Herefter kommer hun ind i uroligt vand. Hun får jævnligt nye ejere og nye hjemsteder:
– Maj ’44: Marstal. 
– Maj ’49: Snaptun, nu anvendt til ral- og stenfiskeri.
– Januar ’60: Næstved, nu under navnet ”M/S Viking”.
– I ’68 køber Herman J. Kähler båden af Robert Pladder, som havde købt Carla og et andet skib på et værtshus for 25.000 kr.

   Kähler ombygger den til fritidsformål og skifter Hundested glødehovedmotoren ud med en Albin 3 cyl. Kähler renser også skibet for ler og plut fra Roberts tid, da skibet holdt sejlrenden mellem Karrebæksminde og Næstved fri for udledningerne af papirrester fra Papirmøllen. Carla var da udstyret med grab.
   Nu hedder hun Carla af Kalvehave. Efter købet udgår Carla/Viking som erhvervsfartøj og er dermed ikke længere underlagt Skibstilsynet.
– I ’82 overtages hun af Ingrid Marie og Peter Bramsen i Svendborg og bliver til Carla af Bjørnø.
– I 2008 forliser hun i Kattegat, og efter en dramatisk redningsaktion bliver hun bugseret til Ring-Andersens værft i Svendborg. Her ligger hun ubenyttet og ret ubeskyttet hen i 5 år.
– Og så er vi fremme ved 2013, hvor Ingrid og Peter Bramsen forærer Carla til Sejlforeningen, og hun igen får hjemsted i Svendborg.
Da var hun i ret forfalden tilstand. Det er hun ikke længere.

– Og nu hedder hun bare S/S Carla.